Sirius druknet i whisky
Drunken Dog er en videreforædling af Sirius, som er vores dehydrerede treenighed af rødkit, blå- og hvidskimmel fremstillet på Troldhede Mejeri. Osten er en balancekunst i det rette smagsforhold mellem skimmelkulturer. Smagen af blå- og hvidskimmel kommer gennem en indledende modning af osten. For at holde modningen af de to skimmelkulturer i ave, dehydrerer vi Sirius på et køligt ostelager, hvor den taber omkring 20 % af sit vandindhold og får sin karakteristiske, faste struktur. Samtidig viskes (vaskes) ostens ydre i rødkit, der modner osten yderligere og giver Sirius sin rødlige nuance. Sirius druknes og vakuummeres i Staunings Young Rye whisky. Omgivet af whisky i det anaerobe miljø opstår Drunken Dog. Whiskyen gør ostens skorpe knasende sprød og tilføjer nye smage og aromaer af tropisk frugt.
Kongstanke bag osten: At finde ud af, hvordan dansk whisky og ost kan blive til ét.
Ostens navn: Drunken Dog er Sirius osten druknet i Stauning Whisky. Samtidig er stjernen Sirius en del af stjernetegnet Store Hund.
Ingredienser: Mælk, Salt, mælkesyrekultur, osteløbe (mikrobiel) skimmelkultur, rødkitkultur, whisky
Næringsindhold pr. 100g
|
|
Energi
|
1983 KJ / 483Kcal
|
Fedt
|
47 g
|
Heraf mættede fedtsyrer
|
30 g
|
Kulhydrat
|
0,5 g
|
Heraf sukkerarter
|
0,5 g
|
Protein
|
13 g
|
Salt
|
1,3 g
|